Jeg skriver denne blog, med udgangspunkt i Knud Illeris
deltagelse i Apropos P1, 2/2-2012. Jeg vil desuden referere til Malous erfaringer med inddragelsen af it, som
et led til skabelsen af motivation.
Illeris plæderer i udsendelsen for, hvor vigtigt et element
motivation er i jagten på at opnå regeringens
målsætning om, at 95% af de unge skal have en uddannelse. Skolen fremstår for
mange i dag som et sted, hvor en del har oplevet kedsomhed, stigmatisering og uforstående undervisning. Der er sket en
polarisering. På den ene side har vi produktionstanken (politikerne), som
sigter mod den lige vej til uddannelse.
Men – Læreren, får ifølge Illeris, ikke den respekt han fortjener , og
forståelsen for motivation som et led i læring er ikke anerkendt.
Vi bør kigge på, hvad vi lærer de unge mennesker. Motivation
skabes når tingene/faget/indholdet giver mening for den enkelte. Vi lever i et
digitaliseret samfund, så man mødes af elever, der har adgang til uendelig
viden. Derfor bør den viden, vi servere for eleven være relevant, og noget
eleverne kan forholde sig til. Skolen kører stringent efter det , som Illeris
kalder ”en ulogisk pensumlogik”. Samfundet dikterer indholdet af
undervisningen, men dette er et problem, hvis individet ikke har lyst. Jeg må i
denne forbindelse udtrykke min store begejstring for Klafkis, ”Epokale
nøgleproblemer”, som bud på hvad en undervisning kan indeholde.
Malou taler om, at hun har oplevet en forøget motivation,
idet it er implementeret i næsten alt undervisning på hendes skole. I den
forbindelse, mener jeg, at it netop kan være en af nøglerne til at motivere
elever. Eleverne er fra generation 2.0(opvokset med alt it), og på den måde kan
elementer fra elevernes hverdagsliv indbringes i undervisningen. Dette rører ved
nye læringskanaler, samtidig med at skolen er på linje med eleverne –
motivationen øges.
